Hotellet levede desværre ikke op til dets gode ry, det eneste der var fantastisk var det virkelig venlige og søde personale!
Det er de mange små ting, der gør, at hotellet ikke er pengene værd:
Myggenettet rundt om sengen var møg-beskidt. Bruseren på badeværelset manglede tryk og sad ikke i en ordentlig vinkel, så man måtte holde den i hånden under badet - de kunne desværre ikke fikse det, selvom vi bad om det.
Der var ingen små håndklæder til at tørre hænder i. De beskidte kaffekopper og undertallerkner samt skeer blev ikke gjort rent, når der var rengøring.
Lugt fra pizzaovn samt larm fra generator foran værelset konstant.
Desværre var der også enormt meget larm på hotellet, da det ligger lige ud til en sti, der går fra den ene til den anden side af øen - så forvent ikke en god nattesøvn, da alle (fulde) mennesker bruger denne sti.
Generelt ikke pengene værd trods det meget søde personale - de vejede heldigvis op for det slidte og beskidte hotel med deres gode servicegen.